Et nyttigt konsolideringsværktøj­

Et tilbagevendende mantra i lyset af den finansielle­ krise er konsolidering blandt pengeinstitutter. Finanstilsynet­ lancerer­ nu et nyt, operationelt værktøj, som pengeinstitutterne­ kan gøre brug af som led i den naturlige konsolideringsproces.

Forslaget til en ny, omfattende finansiel lovpakke er i denne uge blevet fremsat i Folketinget og har allerede fundet vej til pressens finansspalter med massiv omtale af den bølge af regulatoriske stramninger, som igen skyller ind over pengeinstitutterne. Mest omtalt har som bekendt været Finanstilsynets nye solvenstilgang, indførelsen af et tilsyn med pengeinstitutternes referencerenter (CIBOR), oprettelsen af et systemisk risikoråd samt øget offentlighed om pengeinstitutternes og tilsynets arbejde (rammende omtalt i pressen som offentlighedens gabestok for bankerne).

Et vigtigt element i lovpakken, som dog indtil videre har fløjet under radaren og forbi presseovervågningen – og som faktisk er udtryk for en regulær lempelse i stedet for de mange nævnte stramninger – er nye regler for fusioner af pengeinstitutter, der skal være med til at forbedre mulighederne for, at pengeinstitutterne kan konsolidere sig. Hidtil har det blandt pengeinstitutterne nemlig kun været bankerne – men altså ikke sparekasserne og andelskasserne – der har kunnet gøre brug af de almindelige selskabsretlige fusionsregler, hvorefter to kapitalselskaber (eksempelvis to banker) kan sammenlægges ved det ene selskabs overtagelse af det andet selskabs aktiver og forpligtelser som helhed, uden at forpligtelserne derved forfalder til indfrielse (såkaldt universalsuccession).

Som det er nu, har sparekasserne og andelskasserne, der jo ikke er kapitalselskaber, således kun mulighed for at blive sammenlagt ved at overdrage samtlige aktiver og gæld, som derved forfalder til betaling, hvilket alt andet lige i praksis kan være en betydelig hindring for gennemførelsen af en fusion. Med andre ord skal de nye regler sikre, at sparekasser og andelskasser fremover kan blive sammenlagt ved fusion på samme attraktive måde som banker. Derved stilles alle pengeinstitutter lige. Og det giver jo ganske god mening.

Det, som samtidig giver rigtig god mening, er, at der med dette nyttige konsolideringsværktøj er tale om et tiltag, der kan understøtte den naturlige konsolideringsproces i sektoren, som faktisk har været i gang længe; dette i modsætning til en forceret og konstrueret konsolideringsproces, som andre politiske tiltag i lyset af krisen har forsøgt at fremme, nærmest så det har tangeret konsolideringspanik blandt politikerne og embedsmændene.

For man skal til stadighed erindre, at politikerne – og dermed lovgiverne (og for den sags skyld tilsynet) – skal koncentrere sig om de lovmæssige rammer for pengeinstitutternes virksomhed og ikke diktere antallet af eller sammensætningen af pengeinstitutterne herhjemme. Det er således fortsat op til markedet at bestemme, både hvad angår bankerne, sparekasserne og andelskasserne, såvel som de store og små af slagsen. Og her passer det nye, lempelige konsolideringsværktøj ganske godt ind.

Dagens Synspunkt er skrevet af Michael Camphausen, advokat i LETT og projektforsker, ph.d. ved KU

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *