Hunden, frisbee’en og reguleringen af banker

De såkaldte Basel-regler, der skal regulere bankerne og sørge for et fornuftigt forhold mellem egenkapital og risikofyldte aktiver, er nået til den tredje udgave, Basel III. Og der er stadig masser af plads til forbedringer. 

Regelsættet, der i dag regulerer bankdrift, fylder flere hyldemeter, og kompleksiteten er høj. Det er fristende at spørge, om det ikke kan gøres lidt nemmere. Det er her, hunden og dens frisbee kommer ind.
Andrew Haldane, chef for finansiel stabilitet i Bank of England, har brugt billedet af, hvordan en hund fanger en frisbee til at illustrere, at vi måske kan regulere bankerne på en enklere måde. Beregning af en frisbees bane kræver avanceret matematik. Det er ikke hundens kernekompetence, så den gør noget andet. Den løber med en hastighed, hvor vinklen på frisbeen er den samme. Sejlere vil vide, at det indebærer, at man før eller siden støder ind i hinanden.
Så hvad er de vises sten i relation til regulering af banker? Andrew Haldane foreslår, at man for hver 100 kroner aktiver bør have et minimum antal kroner i egenkapital til at dække potentielle tab. Det er en tilbagevenden til de første regler for bankregulering, de såkaldte Basel I-regler, men endnu simplere. I Basel Is efterfølger, Basel II, indførte man muligheden for en matematisk modellering af risiciene til at fastlægge kapitalkravene. I den seneste version, Basel III, bygges videre på den filosofi, dvs. at kompleksitetsgraden stiger. Haldane foreslår, at man går den modsatte vej.

Haldanes forslag bygger på den fornuftige præmis, at enkelthed er godt. Haldane har observeret, at mange banker, som det gik galt for, ikke skilte sig ud på Basel II-opgørelserne, men lå meget højt på det simple forhold mellem aktiver og egenkapital.
Chefen for Basel-sekretariatet, australieren Wayne Byres, er uenig med Haldane. Han har anvendt en anden metafor: En flyvemaskine. Lidt retorisk spørger han, om det er bedre at være på en flyvemaskine, der styres ud fra mange instrumenter eller kun ét instrument.
Økonomer har lært, at man skal være forsigtig med at tro, at nogle tilsyneladende faste forhold holder, når man ændrer på regler og politik. Når reglerne ændres, ændrer adfærden sig. Et klassisk eksempel er skat. Når vi beskatter noget hårdere, reducerer folk brugen af det, der beskattes.
Hvis bankerne kun blev reguleret som foreslået af Haldane, vil de have en tilskyndelse til at vælge aktiver med en høj risiko for at få et højere afkast.

Haldanes pointe om, at det simple er bedre end det komplekse, og at Basel III ikke er svaret på alt står dog stadig tilbage. For at fortsætte analogien til flyvemaskinen har piloten behov for et instrumentbræt, som hun kan overskue. Tre Basel-aftaler vidner også om, at vi nok ikke er nået til den sidste, og at vi stadig kan blive klogere.
Basel II var en af mange skyldige i finanskrisen. Ikke alene på grund af kompleksiteten, men også fordi den indebar en lempelse af kapitalkravene på det forkert tidspunkt. Basel III er udformet efter finanskrisen, men før statsgældskrisen. I Basel III betragtes statsobligationer som risikofrie, men statsgældskrisen har aflivet den illusion. Så mon ikke vi får en Basel IV, V osv., og mon ikke det er fornuftigt at kombinere Basel med lidt sund fornuft.

Dagens synspunkt er skrevet af Jesper Berg, Underdirektør i Nykredit

5 responses to “Hunden, frisbee’en og reguleringen af banker

  1. Problemet er nok et lidt andet.

    Sagen er jo at banker – og i uhyggelig grad kreditforeninger – burer toksiske aktiver inde.

    Basel reglerne er nok så meget et spørgsmål om at få banker til at bogføre i overensstemmelse med virkeligheden.

    Man kan jo f.eks. ikke bruge bankernes vurdering af sikkerhed til noget som helst – derfor er man nød til at indføre objektive kriterier.

    Man prøvede med objektive svaghedsindikationer; men det duede ikke, for bankerne nedsatte bare renterne og undlod at kræve afbetaling.

    Årsagen til at banker kaster sig ud i risikable forretninger er, at det er ikke gratis at finansiere tab – tabte fordringer giver ingen indtægt; men koster hver dag.

    Her er problemet så at en realistisk vurdering af udlånet ville afsløre, at der IKKE er nogen egenkapital i bankerne – bankerne leger altså udelukkende med andre folks penge.
    De steder vi har været inde og se efter, er egenkapitalen tabt adskillige gange.

  2. Her er Steen Bocian’s visdomsord fra januar 2011, hentet af mig gennem Internet Arkivet’s WayBack Machine BETA (Se dokumentation nederst).

    Bocian ophørte HELT med at blogge umiddelbart efter jeg havde svaret ham i denne konkrete blogpost i beg. af februar! (og den 1 januar 2012 ophørte hele TV2’s blogsystem). Du kan se der står “4 kommentarer”, og jeg erindrer at jeg havde skrevet de 3 og de var i kort form, og handlede alle sammen om, om han dog ikke kunne lave nogle beregninger over hvad vores BNP havde været med en flydende krone. Tag ikke fejl, manden er jo smart og ganske intelligent, og han udtalte jo selv til Berlingske business
    d. 8. december 2008:

    I øjeblikket er fastkurspolitikken klart hæmmende for dansk økonomi. Vi har ikke de fordele der er ved at være med i euroen, og heller ikke de fordele der er ved at have en selvstændig valutakurs,” siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, til business.dk.

    [Venligst fjern stjerner fra webadresserne (her 1 stk, nederst 3 stk)]
    [ business.d*k/oekonomi/danske-bank-gaa-med-i-euroen-eller-slip-kronen-loes ]

    Han er en samvittighedsfuld mand, fanget i konflikten — her i januar 2011 — når det gælder om at være loyal overfor den stat som hjalp Danske Bank gennem krisen, eller at sige hvordan tingene hænger sammen: At Danmark kunne og kan profitere på en flydende krone.

    ——————————————————-
    Dokumentation: [min fremhævning]

    Steen Bocians Finansblog: Dansk økonomi på vej frem
    Torsdag, 27. januar 2011 kl. 14:40
    4 kommentarer

    Dansk økonomi er på vej frem. Efter den voldsomme finansielle og økonomiske krise, som også ramte dansk økonomi i slutningen af 2008 og starten af 2009 begynder det langsomt at lysne for dansk økonomi. Danmark har nu oplevet fem kvartaler i træk med økonomisk vækst, og bruttonationalproduktet er samlet set steget med knap 4 % siden 2. kvartal 2009. Men set i forhold til krisens voldsomhed, og det store fald vi så i den økonomiske aktivitet under krisen, kan man i bedste fald tale om en genopretning for nedsat kraft. BNP ligger således fortsat 4,5 % under niveauet fra før krisen satte ind, og arbejdsmarkedet er endnu ikke for alvor vendt. Selvom ledigheden faktisk er faldet de seneste to måneder, så er der generelt fortsat en bekymring for, at ledigheden kan komme til at stige yderligere en anelse i løbet af 2011. I en international sammenhæng er den danske ledighed dog trods alt fortsat moderat.

    Sammenligner vi med vores nabolande, så er det tydeligere, at dansk økonomi halter bagefter. Til sammenligning er BNP i Tyskland, hvor største samhandelspartner, steget med 5,1 % siden bunden og i Sverige er det gået endnu hurtigere. I Sverige er BNP steget med 7,1 % siden bunden i 1. kvartal 2009.

    web-beta.archive.o*r*g/web/20110310020115/http://blog.tv2.d*k/steen.bocian.finans/

  3. Bisgaard: Det er tiden, hvor bank- og kreditfolket kommer op ad kloakkerne for at servere deres ondsindede platheder.

    Det er Berlingske i en nøddeskal: Ubetalt annoncering – annoncer er nemlig omfattet af markedsføringsloven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *