Både fordele og ulemper ved uafhængighed

Lovgivning om uafhængige bestyrelsesmedlemmer har i bedste fald ikke nogen positiv økonomisk effekt og kan i værste fald give en falsk tryghed for omverdenen.

I forsøget på at dæmme op for yderligere bankkrak i fremtiden har erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) netop foreslået, at mindst halvdelen af en banks bestyrelse skal være uafhængig. Spørgsmålet om uafhængighed er centralt i anbefalingerne om god selskabsledelse, hvor der opstilles en række kriterier for, hvornår et bestyrelsesmedlem anses som uafhængigt, bl.a. hvis personen har været ansat i virksomheden inden for de seneste fem år eller på anden måde haft en væsentlig forretningsmæssig relation til virksomheden.
Der er foretaget en lang række undersøgelser fra især USA og England, som analyserer effekten på virksomhedernes performance ved en øget andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Dog er der ikke nogen entydig sammenhæng, hvilket harmonerer med mine egne undersøgelser, som bl.a. ikke kan dokumentere en sammenhæng mellem andelen af selskabets direktører, som sidder i selskabets bestyrelse, og hvordan virksomheden klarer sig økonomisk.
En nærliggende forklaring er, at det langtfra er ligetil at vurdere, hvornår et bestyrelsesmedlem er uafhængigt, da man i realiteten kan være afhængig, selv hvis man lever op til uafhængighedskravene i anbefalingerne. Eksempelvis kan ens uafhængighed være i fare, hvis honoraret fra ens bestyrelsespost udgør en stor andel af ens samlede indkomst. Det er med andre ord særdeles vanskeligt at bestemme, hvornår en person anses som uafhængig, især i Danmark, hvor næsten alle højtstående beslutningstagere i både erhvervslivet og det offentlige er forbundet i uformelle netværk på kryds og tværs.
Reel uafhængighed er en forudsætning for effektiv kontrol med direktionen. Problemet er imidlertid, hvis bestyrelsen bliver alt for uafhængig, så den slet ikke har føling med, hvad der sker i virksomheden, og ikke har tilstrækkelig med baggrundsviden om virksomheden, hvilket er forudsætningen for at formulere en værdiskabende strategi. Pointen er således, at uafhængighed er nødvendig for at opfylde bestyrelsens kontrolfunktion, men omvendt er det klart en ulempe i strategi­arbejdet og når der skal tages store beslutninger af ekstraordinær karakter.

En særlig udfordring ved ministerens forslag er imidlertid forholdet til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som i sagens natur ikke er uafhængige, og som har ret til mindst en tredjedel af pladserne i bestyrelsen. Forslaget vil således have vidtrækkende konsekvenser i mange bankers bestyrelser, hvor der sidder medarbejdervalgte, eftersom dette vil betyde et farvel til mange generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Dygtige og engagerede medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan tilføre værdi i bestyrelsen via deres interne kendskab til virksomheden, forudsat at de er fagligt klædt på til opgaven. Desuden har de en særlig viden om, hvor »skoen trykker«, dvs. den adm. direktør vil alt andet lige være mere tilbageholdende med at male et skønmaleri af virksomhedens økonomiske situation, når der sidder medarbejdervalgte i bestyrelseslokalet.
Pointen er derfor, at der både er fordele og ulemper ved uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Dette betyder, at lovgivning på området, der kræver mere uafhængighed, i bedste fald ikke har nogen positiv økonomisk effekt og i værste fald kan give en falsk tryghed for omverdenen.

Dagens synspunkt er skrevet af  Caspar Rose, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, CBS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *