Det er ikke lige så nemt og billigt som før at låne penge – og virksomhederne kan godt vænne sig til, at det er den nye normaltilstand.
Den finansielle krise påvirker det danske og internationale samfund i disse år, og opfattelsen af hvilke normer og normaler, der gælder, redefineres.
Det gælder også kreditgivning, hvor virksomheder skal vænne sig til, at der gælder en »ny normal«; det er og bliver ikke lige så nemt og billigt at låne penge som før.
Fakta om fremtiden i den finansielle sektor er præget af den lavkonjunktur, økonomien befinder sig i i disse år. Dertil kommer bølger af ny regulering og skrappere krav til bankerne, som i sidste ende betyder dyrere og sværere finansieringsvilkår for virksomhederne. Regulering, der i og for sig er meget fornuftig, men hvor man kan stille spørgsmål ved timingen.
De regulerings-tsunamier, der allerede er og i nær fremtid vil skylle ind over bankerne herhjemme og i udlandet, er nemlig deciderede væksthæmmere, der ikke gavner i en tid, hvor der er brug for at få gang i væksten.
De danske små og mellemstore virksomheder – SMVer – er i høj grad afhængige af hjemmemarkedet. Når dette marked falder markant, som det er tilfældet nu, går det ud over indtjeningen, og det gør det sværere at opnå lån i banken.
Mere finansiering kan ikke kompensere for lav eller manglende indtjening. Der skal helt andre midler til.
Den økonomiske uro i Sydeuropa har haft den effekt, at prisen på penge stiger på det korte sigt. Det øger bankernes omkostninger. Det er derfor helt afgørende, at statsgælden i de enkelte lande kommer under kontrol, og at den kan serviceres. For et stabilt finansielt system forudsætter stabile stater.
Kommende regulering af bankerne stiller strammere likviditetskrav og krav om mere og bedre kapital. Bankerne skal med andre ord reservere mere kapital for hver krone, de låner ud. Det tvinger bankerne til at hæve prisen på udlån ? ikke bare for en periode, men også på langt sigt.
SMVerne må derfor indstille sig på en ny kreditsituation – en »ny normal« – hvor sunde og levedygtige virksomheder stadig kan få lån, men hvor det bliver dyrere, og hvor den gode forberedelse inden mødet i banken, syn for strategi og solide budgetter med den rette kapitalsammensætning bliver endnu vigtigere.
Den finansielle sektor vil gerne bidrage til vækst i Danmark, men regulerings-tsunamier påvirker ikke kun bankerne negativt, de påvirker også cykelhandleren og maskinfabrikken, der i sidste ende er de kræfter, som skal bekæmpe negativ vækst og lavkonjunktur.
Bankerne må som samfundets motor for vækst ikke reguleres så stramt, at de ikke kan hjælpe til at generere netop den nødvendige vækst. Begrænsninger på væksten kan blive konsekvensen, hvis renten som følge af regulering bliver mærkbart højere.
Ønsket for 2012 må derfor være, at politikerne regulerer med omtanke, hvis vi skal begynde at bane os vej ud af krisen.
Dagens Synspunkt er skrevet af Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet
3. februar 2012 kl. 08:12
Det er vel det nærmeste vi endnu er kommet en indrømmelse fra Finansrådet af at Danske Bank reelt er konkurs.
En kreditklemme, som omtales her, skyldes at bankerne ikke får renter og afdrag på deres udlån. Derfor bliver de illikvide.
Denne manglende likviditet gør, at man opsiger kreditter. Men det er jo kun de sunde udlån man kan opsige! De dårlige kan jo ikke betale.
Det har jo vist sig, at fidusen med, at konvertere misligholdte udlån til realkredit IKKE virkede.
Resultatet var nemlig blot, at man måtte købe egne udstedelser selv.
Det har jo ikke en pind med lavkonjuktur at gøre – sunde forretninger skal nok blive finansieret – bare ikke af bankerne.
Hvor stor den samfundsmæssige nytte af bankerne er må man betvivle: Vi kommer – om ikke andet som skatteydere – til at betale for den ineffektive og uansvarlige finanssektor.
Der er ikke meget andet at gøre end at indkapsle bankerne i deres egen afføring – og begynde forfra, med ny kapital og nye banker.
3. februar 2012 kl. 08:44
Hvad angår andre former for “normal” kreditgivning, så er det påfaldende, at i skrivende stund er der 160 mia. i Nationalbanken på indskudsbeviser – hvortil kommer et dusin mia. på folio. Dvs. ca. 175 mia.
Det passer nogenlunde med de (efterrationaliserede ?) tal fra Nationalbanken primo januar 2012.
Der er bare et lille aber dabei: Indtil videre har man ikke registreret de tilsvarende pengepolitiske udlån.
Er det endnu engang sådan, at Danske Bank har overtrukket kassekreditten med 20-25 mia.? Ganske som ultimo 2011?
Eller er sandheden nærmere 40 mia.? (Forskellen i tidsindskuddene ultimo måneden).
Der er da ingen, der kunne være så vanvittig at låne Danske Bank penge? Det er da ikke noget, der tyder på: De korte interbankrenter har næppe noget volumen bag sig.
Statsobligationer er jo ikke til at opdrive.