Der er så meget, vi ikke forstår. Noget af det, vi troede, at vi forstod, kan vi ikke længere forudsige.
Det er ikke længe siden, vi hørte diverse statsledere proklamere, »at nu er krisen slut«. Det var den øjensynligt ikke, for sjældent har krise fyldt så meget som nu. Men hvad betyder krise egentlig? På oldgræsk stod krise for afgørelse/dom/bedømmelse eller vendepunkt/forandring. Betydningen var neutral. I dag bruger vi krise ensidigt negativt om noget, der skal overstås, før vi igen kan fungere normalt.
Men hvad nu hvis vi vendte tilbage til den oprindelige betydning af ordet? Hvad hvis vi anskuede kriser som de uundgåelige vendepunkter/forandringer, der i takt med globaliseringen bliver større og mere talrige? Hvad nu hvis vi opfattede kriser som muligheder for at genopfinde os selv og som en ansporing til at holde os i topform som individer, organisationer og nationalstater? Svaret er, at det ville være både befriende og konstruktivt, for sandheden er ganske enkelt, at »kriserne«, i den betydning ordet har i dag, forekommer stadig oftere og bliver stadig mere omfattende i en verden, der bliver stadig mere global.
Et andet godt spørgsmål kunne også være: Hvad er de faste holdepunkter i en stadig mere turbulent og usikker verden?
Det er fleksibilitet – såvel strategisk og organisatorisk som individuelt. Det er dybe faglige spidskompetencer og engagement. Og så er det ikke mindst lederskab. Det, der sker i øjeblikket på finansmarkederne, oplever vi som vildt. En femdøgns vejrprognose er lige så sikker som en femdøgns aktie-, rente- eller valutaprognose. Vi lever ganske enkelt i en tid, hvor den forudsigelighed, vi altid har haft som pejlemærke ind i en usikker fremtid, er væk. En svensk fremtidsforsker, jeg netop har hørt, kalder det meget sigende: »The end of prediction«.
Nu er vi usikre – for der er »krise«. Vores naturlige reaktion er at dæmpe usikkerheden ved at fokusere på det, vi bedst kan forudsige – nemlig drift – og prioritere alle vækstinitiativer benhårdt.
Derfor er det befriende, når en leder går mod strømmen og handler – slet og ret. Når den, der har den formelle ledelse, handler og sætter klar retning, opfatter omverdenen og eftertiden det som sandt lederskab. Men det interessante er, at han ved lige så lidt om »krisen« som alle os andre. Det eneste, vi kan trække på i sådan en situation, er vores dybeste overbevisninger og tro. Ikke på vores viden – for vi ved reelt ingenting om det, der sker i morgen.
Nogle ledere vil alligevel være bedre stillede i turbulente tider end andre, nemlig dem der arbejder med deres eget meningsfulde formål og herunder blandt andet kan svare på HVORFOR? Eksempelvis »hvorfor er jeg leder«? Når vi prøver at leve efter de reelle værdier, vi selv har identificeret, har vi bedre kort på hånden i forhold til at træffe beslutninger både på andres og egne vegne. Store beslutninger og en efterfølgende konsekvent gennemførelse tegner profilen af ægte lederskab »at the end of prediction«. Og selv om en stor beslutning viser sig ikke at være den bedste, er det i den sidste ende bedre end ikke at gøre noget. Sandt lederskab i dag forudsætter nemlig også, at vi er modige, fleksible og dygtige nok til at korrigere vores beslutninger undervejs.
Dagens Synspunkt er skrevet af Bent Kock Nielsen, partner i Implement Consulting Group
Skriv en kommentar