Kina vil i 2012 fortsat have en stabil økonomisk udvikling. Men også en økonomi med en masse støj.
For ti år siden i december 2001 blev Kina medlem af WTO. I dag er Kinas økonomi fire gange større efter en gennemsnitlig årlig tilvækst på næsten ti pct. I 2008 blev Kina inklusive Hong Kong Danmarks vigtigste handelspartner uden for Europa. Overordnet var Kinas økonomiske nøgletal tilfredsstillende i 2011. Den økonomiske vækst var på godt ni pct., eksporten steg, de udenlandske investeringer i Kina var betydelige, og det indenlandske forbrug stigende. Kinas 12. femårsplan, der er grøn, kom på plads og er nu ved at blive omskrevet til regionale initiativer.
Men Kinas økonomi knirker også. Dele af ejendomsmarkedet er ophedet, de regionale regeringers gæld er stor, inflationen skal holdes nede, og et fald i eksporten kan true vækst og beskæftigelse. Dertil kommer de store udfordringer som økonomisk ulighed mellem land og by og sliddet på miljøet.
Den internationale finansielle krise påvirker også Kinas økonomi. Kinas volumen med et stort indre marked gør landet mindre sårbar over for internationale konjunkturer. Kinas overvågning af sin egen økonomi er veludviklet, den interne økonomiske debat livlig, hvortil kommer en handlekraftig politisk ledelse. Mere end nogensinde skal Kinas ledelse sikre økonomisk stabilitet. Forventningen er, at det vil lykkes.
I 2012 kan én begivenhed særligt udfordre Kinas økonomiske stabilitet – skiftet i politisk ledelse i september-oktober. Det er kun anden gang i nyere historie, at Kina har et planlagt lederskifte. Det sidste fandt sted i efteråret 2002. Det er ikke lederskiftet i sig selv, der udfordrer stabiliteten. Skiftet har været planlagt siden 2002, og allerede i 2007 blev Xi Jinping og Li Keqiang nævnt som Kinas nye lederteam. Overraskelserne vil være få.
To forhold vil udfordre stabiliteten. Lederskiftet finder sted samtidig med et amerikansk præsidentvalg. Selv om USAs og Kinas politiske systemer er vidt forskellige, vil begge lande skue indad under et lederskifte. Lederne skal sikre sig national opbakning og vil i begge lande være særligt lydhøre over for nationalistiske strømninger.
Det andet forhold er det glidende lederskifte, som Kina for første gang gennemførte i 2002-03 og nu gentager i 2012-13. Kinas leder i dag, Hu Jintao, er både partiets generalsekretær, Kinas præsident og hærens øverstbefalende. Xi Jinping forventes at overtage samme tre hverv. I efteråret 2012 posten som partiets leder, i marts 2013 som landets præsident og i 2014 som hærens leder.
Selv om lederskiftet har været forberedt længe, vil der være en overgangsperiode på seks måneder, hvor Kina ikke har samme ledergruppe af parti og statsapparat. Forventningen er, at forløbet vil ske uden gnidninger. Det forventede man også i 2002. Men så indtraf SARS-epidemien med sit første udbrud i november 2002. Hvem havde ansvaret – den afgående eller den tiltrædende ledelse? Først i februar 2003 indberettede Kina SARS til WHO og først i april 2003 – efter lederskiftet i statsapparatet – kom Kinas styring af krisen for alvor i gang. Flere forhold spillede ind, men lederskiftet var en væsentlig årsag. Kinas glidende lederskifte over seks måneder med to hovedkvarterer øger ikke stabiliteten.
Dagens synspunkt er skrevet af Carsten Boyer Thøgersen, tidl. dansk generalkonsul i Shanghai og Guangzhou
5. januar 2012 kl. 14:10
Tak for lærerige indlæg om udviklingen i Kina.
Ledelsens håndtering af krisen med SARS var sevklart ikke god, men har man ikke på god kinesisk vis lært af episoden?
I den økonomiske udvikling synes jeg, at håndteringen af omstillingen fra 2008 fortsat meget er begavet.
Hvem der mere konkret står bag er mere uklart, men et er sikkert, det er ikke baseret på enkelte “store ledere”.
Det er imponerende så klart og økonomisk relevant kinesiske ledere og finansfolk formulerer sig,sammenlignet med det vås som strømmer fra USA.
Selvklart vil vi høre om masser af finansielle skandaler i Kina, og om masser af regionale korruptionsskandaler, men det er et sundhedstegn på sigt.
Tilbage står, i hvilket omfang lederskiftene reelt vil ændre eller skabe usikkerhed i den økonomiske styring.
På forhånd tak for dine næste bidrag.