Når man vil begrænse biltrafikken i København med en betalingsring, bør man samtidig investere massivt i en økonomisk og effektiv udbygning af den kollektive trafik med letbaner og parkeringsanlæg i omegnskommunerne.

Til trods for, at der ikke er afsat midler til at modernisere jernbanenettet med eldrift for ca. 17 mia. kr., der ellers ville være til stor gavn for alle danskerne, har Københavns Kommune planer om nye underjordiske trafikprojekter i form af metroinvesteringer til ca. 40-50 mia. kr. til gavn for en meget begrænset del af byens borgere. Det er uforståeligt, at der er politisk interesse for at investere i så omkostningstunge projekter, når finanskrisen lægger store begrænsninger på selv de mest presserende trafikinvesteringer.

Når man vil begrænse biltrafikken i København med en betalingsring, bør man samtidig investere massivt i en udbygning af den kollektive trafik med parkeringsanlæg i omegnskommunerne. Ellers vil det få kolossale konsekvenser for borgere og virksomheder i hovedstadsområdet. Det vil f.eks. betyde en økonomisk belastning med højere transportudgifter, og en del kvarterer i omegnen vil lide under øget trafik og parkerede biler.

For forlystelseslivet i København vil det betyde mindre omsætning. For detailhandelen, vil det betyde færre kunder fra omegns-kvartererne og øgede udgifter til varetransport og vedligeholdelsesarbejder.

Allerede nu presser Københavns Kommune på for at få Folketinget til at bevilge mere metro til Nordhavnen på tre km – pris ca. tre mia. kr. – uden hensyntagen til det store behov, der vil være for at styrke den kollektive trafik i forbindelse med en betalingsring. Begrundelsen er, at der er 350 mio. kr. at spare ved at bygge den nye metro samtidig med metro cityringen.

I vestegnskommunerne har man i mange år arbejdet med trafikinvesteringer med rettidig omhu og med fokus på økonomisk forsvarlige løsninger. Det har resulteret i, at der nu skal etableres en 28 km letbane på tværs af København langs Ring 3, der vil få ca. 65.000 daglige passagerer for 3,7 mia. kr.

Derfor peger Gladsaxe og Lyngby-Tårbæks borgmestre på, at en del af indtægterne fra betalingsringen skal bruges til at udvikle infrastrukturen i hele hovedstadsområdet. De har udarbejdet tre konkrete forslag til, hvordan den kollektive trafik kan forbedres.

Forslaget er næsten på linje med Region Hovedstadens udviklingsplan 2008. Her foreslår man for det første en letbane fra Herlev ad Frederikssundsvej ind mod City, og dernæst en letbane mellem DTU i Lundtofte, Gentofte Hospital, metro cityringen og City – begge med forbindelse til Ring 3-letbanen.

Det tredje forslag er en forbindelse mellem Københavns Kommune og Hvidovre Hospital, et forslag som Valby lokaludvalg allerede har fået udarbejdet en forundersøgelse af. Den er nu sendt til Københavns Kommune. Man får nemlig syv gange så meget for pengene ved at køre på skinner i gadeplan i forhold til at køre på skinner under jorden.

Hvis man omsætter det til københavnske forhold, kunne man få en 18 km letbanestrækning mellem Herlev og Sundby for de samme penge, som en metro til Nordhavnen vil koste. Dermed vil man lette hverdagen for 80.000-100.000 brugere i seks til otte år i store dele af København i stedet for at betjene 20.000-40.000 potentielle brugere i et udviklingsområde i løbet af 20-30 år med metro.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites