Finanskrisen har afdækket svagheder i revisionen af bankerne. I otte af ti krakkede banker havde revisor end ikke bemærkninger til going concern-forudsætningen. Der er brug for strammere krav til revisorerne.
Det er ikke blot banker og kredit-vurderingsbureauer, der har tabt højde under finanskrisen. Revisorstanden har måttet foretage betydelige nedskrivninger på kontoen for goodwill. Og her er ikke brug for nogen impairment test. Forholdet er til at få øje på. Selv for lægmand.
Ifølge DRs 21 Søndag 27. november havde otte ud af ti krakkede banker en blank revisionspåtegning i det seneste regnskab. I to banker var der nok taget forbehold men så sent, at det ikke gjorde nogen forskel. For nogen.
Men revisor, som nok ser splinten i sin broders øje, lægger ikke mærke til bjælken i sit eget øje. I et lettere belærende indlæg i Berlingske 4. december går FSR – danske revisorer – i rette med kritikken. Alle regler er overholdt; revisorerne har gjort det, de skal, fastholder FSR. Det er muligt, men det hjælper ikke noget, hvis offentligheden mener noget andet.
Et revideret regnskab er et øjebliksbillede, som kan ændres hurtigt og markant af pludselige og uforudsete begivenheder, fremfører FSR. Pludselig og uforudset! Nu be’r jeg Dem, fru Heilbunth. Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank krakkede alle i 2011.
Der tilstødte sandelig ikke bankerne noget pludseligt eller uforudset. Længe havde de tre stået på bankernes dødsliste. De led en langsom død ved kvælning. I år tre efter Lehman.
Revisor kan ikke bare stikke forbehold ud til højre og venstre, forsvarer FSR sig. Det gør revisor sandelig heller ikke!
For en bank er et revisorforbehold på regnskabet det samme som at lukke banken, påpeger FSR. Ja, og det var måske netop det, revisor skulle have gjort. Om ikke ved udgangen af 2008 så ved udgangen af 2009 eller 2010. Men den opgave overlader revisor gerne til Finanstilsynet.
Revisor udtaler sig om historiske oplysninger. Revisor hverken kan eller skal forudsige den økonomiske udvikling, fortsætter FSR. Nej, men revisor skal tage stilling til, om going concern-forudsætningen, som ligger til grund for årsrapporten, er opfyldt. Ifølge FSRs egne anbefalinger skal revisor tage stilling til, om virksomheden kan ventes at fortsætte sin drift i mindst 12 måneder fra balancedagen. Når revisor i otte ud af ti krakkede banker ikke har taget forbehold for going concern-forudsætningen, må det forekomme, at revisors hit ratio er så lav, at øvelsen ikke har noget formål. Eller at revisor slet ikke har forholdt sig til going concern-forudsætningen. Heller ikke i banker, der er gone snarere end going.
Måske er der for meget, der distraherer revisor. I 2009 hævede Amagerbankens revisor 8,1 mio. kr. i banken. Heraf 1,2 mio. kr. for at revidere bankens regnskab og 6,9 mio. kr. for »andre opgaver«. Det er dog til at forstå, hvor revisor har haft sin opmærksomhed. Revisor ser ikke noget problem i forholdet. Nej, men det gør måske omverdenen.
Og så skal revisor gøre sig klart, at han er valgt af og skal rapportere til generalforsamlingen – ikke bestyrelsen. Alt for ofte retter revisor antennerne mod bestyrelsen eller – værre endnu – direktionen. Revisor ved nok, hvorfra forslaget om genvalg kommer. Men revisor må ikke blive bonkammerat med ledelsen. Der bør være krav om rotation. Og det er ikke tilstrækkeligt, at revisorer fra det samme firma blot bytter plads.
Dagens synspunkt er skrevet af Jørn Astrup Hansen, cand. oecon. og tidligere direktør i den finansielle sektor.
Skriv en kommentar