Pelsdyrproduktion – monster eller mønsterelev?

Af Dagens Synspunkt 0

Den danske pelsdyrbranche er verdens  førende. Nu består udfordringen i at sikre, at gældende regler og love holdes – og at regelsættet løbende opdateres i samarbejde mellem branchen, myndigheder og interesseorganisationer.

Den danske pelsdyrproduktion er kommet i mediernes søgelys. Eksempler på vanrøgt og dyremishandling florerer, og der stilles undertiden spørgsmålstegn ved hele pels­sektorens eksistens­berettigelse i Danmark. I debatten optræder både etiske, økonomiske og politiske argumenter på én gang, og det gør det vanskeligt at holde diskussionen på sporet.

Trods den udbredte kritik er det dog påfaldende, at den danske pelsdyrsektor på mange måder har fulgt de råd og krav, som samfundet er kommet med gennem mange år:

Pelsdyrproduktion foregår uden landbrugsstøtte. Der findes ikke EU-støtte til denne sektor, og på den måde er pelssektoren en mønsterelev.
Den internationale konkurrenceevne er i top.

Danmark har på flere måder unikke forudsætninger for at have en betydende pelsdyrproduktion. Minkskind hører til de produkter, hvor Danmark har de højeste verdensmarkedsandele, og det er klare tegn på god international konkurrenceevne.

Innovationen er høj. Pelsdyrsektoren har formået at udvikle området, så der i dag er tale om relativt unikke varer med en høj kvalitet. Netop kritik af manglende innovation, forædling, kvalitet har ofte været rettet mod landbrugssektoren, men pelssektoren synes her at have taget ved lære.

Forædlingsgraden og værditilvæksten er høj – det er også noget, som man i mange år har opfordret landbruget til at satse mere på. Råvarerne i pelsdyrproduktionen er relativt begrænsede – bl.a. består foderet i høj grad af affaldsprodukter.

Teknologiindholdet er flere steder højt. I klassificeringen og sorteringen af pelse anvendes ny­udviklet teknologi, så de inter­nationale købere af pelse får præcis de kvaliteter, de efterspørger.

Samarbejdet i pelsdyrssektoren er meget stærkt. Det gælder mellem landmænd og det gælder i hele værdikæden fra forskning og udvikling, avl og produktion til afsætning. Samarbejdet er med til at sikre, at ressourcerne bliver brugt bedst muligt, og at markeds­signaler og forbrugerønsker kan føres tilbage til forskning, udvikling og produktion hurtigst muligt.

Den danske pelsbranche blev for nogle år siden udpeget til at være én ud af 12 nationale kompetence­klynger. Kriterierne for at være en kompetenceklynge er, at de økonomisk og markedsmæssigt viser sig at være succesfulde og har stærke danske kompetencer.

Endeligt er lovgivningen i pelsdyrbranchen blevet strammet betydeligt gennem de senere år, og branchen har også selv og i samarbejde med bl.a.
Dyrenes Beskyttelse udarbejdet strammere retningslinier for dyrevelfærden. Man er nået langt – især hvis udgangspunktet er, at man ønsker at kunne bevare en dansk pelsdyrproduktion.

Hvis meget stramme regler fører til en lukning af dansk pelsdyrproduktion og udflytning til udlandet, vil det totalt set gøre pelsdyrenes velfærd mindre end i dag.

Udfordringen består derfor nok mere i at sikre, at de gældende regler og love holdes – og at regelsættet løbende opdateres i et åbent og sagligt samarbejde mellem branchen, myndigheder og interesseorganisationer.

På kort sigt er opgaven derfor at sikre en løbende og effektiv kontrol frem for at lukke pelsdyrerhvervet. Samtidig skal det sikres, at de unikke kompetencer, som erhvervet har, og som alle samfundsborgere direkte eller indirekte nyder gavn af, bliver udnyttet til fælles bedste.

Dagens synspnkt er skrevet af: Henning Otte Hansen, ph.d. Fødevare-økonomisk Institut, Københavns Universitet

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info