Spørgsmålet om besparelser bør naturligvis altid rejses i økonomisk anstrengte tider. Men så skal argumentationen for, hvad der skal spares på, også give mening. Og her er det, at kæden ryger af. For virksomheder ikke alene tjener deres penge hjem på brug af konsulenter. I mange tilfælde kan de få pengene hjem ganske hurtigt.
Konsulenter har gennem tiderne været skydeskive for meget. Til tider har det været en berettiget kritik, og andre gange aldeles ubegrundet. Imidlertid viser erfaringer både her hjemme og fra udlandet, at konsulenter nytter og skaber værdi for mange virksomheder og organisationer. F.eks. har en nylig engelsk undersøgelse vist, at konsulenter skaber værdi svarende til seks gange deres honorar. Derfor var det meget mærkeligt, at man for nylig kunne læse en artikel i Berlingske Tidende under overskrifter »V vil spare milliard på konsulenter«. Og argumentet var, at staten i en økonomisk trængt tid skal finde besparelser på budgettet. Især blev fremhævet, at der skulle reduceres i anvendelsen af ledelsesrådgivning.
Spørgsmålet om besparelser bør naturligvis altid rejses. Men så skal argumentationen give mening. Og her ryger kæden af. For virksomheder ikke alene tjener deres penge hjem, men i mange tilfælde får de pengene hjem ganske hurtigt. Det kan f.eks. belyses ud fra Konsulentprisen 2010, som netop er blevet overrakt. For hvad der var karakteristisk for de nominerede projekter var en meget stor grad af fokus på 1) hvilken værdi projektet skabte for den pågældende kundevirksomhed, og 2) hvor hurtig tilbagebetalingstiden var. Det viste projekter for bl.a. Haldor Topsøe, Sauer Danfoss og Post Danmark.
Således var der i projekterne megen fokus på hvilke resultater, der blev skabt for kunden. Det være sig en forbedret produktivitet, en styrket medarbejdstilfredshed, et reduceret sygefravær, en omsætningsvækst, en optimering af leveranceevnen, en udskydelse af investeringer, en øget kundeorientering, forbedrede lederkompetencer og en reduktion af omkostninger for blot at tage et par eksempler på, hvad de pågældende virksomheder har fået af udbytte. Og hvad der var yderligere interessant var, at tilsyneladende modsætninger faktisk var blevet honoreret simultant. F.eks. dokumenterede et projekt, at både produktivitet og medarbejdertilfredshed var steget samtidigt, mens et andet viste, at en reduktion af omkostninger udmærket kan ledsages af en større grad af innovation og idérigdom.
Dernæst viste mange af projekterne, at kunderne har skærpet deres forventning til effekten af konsulentydelsen f.eks. med hensyn til tilbagebetalingstiden. I dag forventes en kortere tilbagebetalingstid af projekterne. Derfor var det også interessant at notere, at mange af projekterne i årets konsulentpris havde en relativ kort tilbagebetalingstid. Konklusionen var, at projekterne alle gav valuta for konsulentkronerne, og at disse hurtigt var retur i kassen.
Pointen er, at konsulenter nytter, samt at de kan give en hurtig gevinst. I sparetider kan der således være et incitament til at benytte dem, hvis pengene kommer hurtigt retur og med en yderligere gevinst på toppen. Det forudsætter imidlertid 1) at konsulentprojektet eksplicit angiver de ønskede resultater, 2) at kundevirksomhed og konsulent arbejder kvalificeret sammen, 3) at samarbejdsformen har en sådan karakter, at den stimulerer til gensidig åbenhed og engagement og 4) at der løbende følges op på, at ønskede milepæle nås.
Med andre ord er der vægtige argumenter for at anvende konsulenter. Blot kræver det ikke alene kompetente konsulenter – men også kvalificerede kunder.
Af Flemming Poulfelt, professor, CBS
12. juni 2010 kl. 15:20
Problemet med begrebet konsulenter som det bliver brugt i medierne er at det er så bredt. Det er en paraplybetegnelse for alt lige fra den usoignerede nørd der kommer og renser firmaets computere for spyware til en hær af management konsulenter der kommer for at lukke en virksomhed ned på en ordentlig måde. Konsulentbegrebet er så generisk at det ikke giver den store mening at snakke om det uden at blive en smule mere konkret.