Erhvervslivet prioriterer det højt. Regeringen har det med i regeringsgrundlaget. Det står på statsministerens drømmeseddel. En aktuel hvidbog handler om det. Vi taler om behovet for at trække nøglepersoner og talenter til Danmark.
Danmark mistede 2005-2007 ifølge DI ordrer til 32 milliarder kroner, primært fordi vi manglede kvalificeret arbejdskraft. I 2018 vil Danmark mangle 150.000 personer med en videregående uddannelse og en erhvervsrettet uddannelse. Der skal ske noget nu!
Er det så ikke herligt med hensigtserklæringerne? Jo, hvis erklæringer og handlinger spillede sammen. Desværre trækker vi i forkert retning. Regeringen spiller ikke efter statsministerens taktstok. Opskriften på at tiltrække gode hjerner til Danmark er lavere skat, mindre bureaukrati og mere service. På skatteområdet har vi taget et mindre skridt fremad. Hvad angår bureaukrati og service, går det den forkerte vej. Danmark står ikke øverst på rejselisten hos dygtige ingeniører og forskere. Der skal et sporskifte til.
Copenhagen Capacity, det amerikanske handelskammer AmCham og det internationale rekrutteringsfirma Heidrick & Struggles har udarbejdet hvidbogen »Talent skal der til«. Fra den offentlige debat tror mange, at vi i Danmark mestrer viden og service. Andre lande udkonkurrerer os imidlertid med flere længder. Hvidbogen viser vej. F.eks. foreslås det at fjerne den lange ventetid på et CPR-nummer, der er nøglen til, at udlændinge kan fungere i Danmark, når de først har fået arbejdstilladelse.
Vi skal tænke i jobtilbud til de kloge hoveders ægtefæller, konvertering af udenlandske kørekort til dansk udgave og tilbyde passende undervisning til deres børn. Indvandringspolitikken skal tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Teknologi gør det muligt at være servicemindede på engelsk og andre sprog. En udlænding, der skal skabe værdi for os i Danmark gennem sin arbejdsindsats, har svært ved at få forståelig og tilgængelig information om offentlige tjenester, især transport. »One Stop Shop«-service på nettet kan klare sagerne med information om alt fra åbning af bankkonto, mobiltelefonabonnementer etc.
I Scandia Housing har vi i mange år lejet boliger ud til indstationerede medarbejdere. Vores internationale beboere efterspørger ganske rigtigt mindre bøvl og mere service. Vi gør vores yderste for at imødekomme kravene med nye tiltag hele tiden. Men set med udlændinges øjne sætter unødige offentlige regler grænser for serviceniveauet. At service betyder så meget for denne værdifulde arbejdskraft bør ikke undre. De lever og ånder for deres arbejde og deres familie. Her investeres al tiden. Vi skal gøre det nemt for dem at hjælpe os på arbejdsmarkedet. F.eks. ved at beskytte dem mod bureaukrati og ubehageligheder.
Regeringen bør følge eksperternes råd og fjerne uvished på serviceområdet. Uvished er bureaukraters bedste tumleplads. Uden uvished intet unødigt bureaukrati. Desværre bevæger vi os i forkert retning. Som f.eks. med regeringens forslag om, at virksomheder fremover ikke må leje boliger til deres udenlandske nøglepersoner via erhvervslejeloven. Det vil skabe usikkerhed om, hvordan aftaler i forbindelse med boligophold kan indgås, så de f.eks. også omfatter tøjvask, møbler og rengøring.
Der er tværtimod brug for en udvidelse, så også istandsættelse kan komme med i en servicepakke. Hvis vi indretter os, så de udenlandske gæster, vi sukker efter, siger »rend og hop« i stedet for »yes we can« dummer vi os i Danmark og kommer til at betale en høj regning for det.
af
Peter Høyer, adm. direktør, Scandia Housing
Skriv en kommentar