Danmark er nr. 69 ud af 134 lande mht. kvindelige ledere til trods for, at Danmark ligger som nummer et i forhold til uddannelse. Det er ikke blot et demokratisk problem, det er også spild af ressourcer.

Danmark er et på mange måder et fantastisk velfærdssamfund. Tag blot uddannelse. I Danmark bruger vi flere ressourcer end de fleste lande på at uddanne vores ungdom. »Vores hjerner er vores eneste råstof,« lyder det ofte som begrundelse. Og det går da også ganske godt. Mange unge danske mænd og kvinder får en lang uddannelse. Før i tiden var det især mændene, der fik en lang uddannelse. Men i dag er det anderledes.

I dag får flere kvinder end mænd en lang uddannelse. Ja, faktisk er Danmark ifølge World Economic Forum det land i verden, hvor kvindernes uddannelsesniveau er højest. Vores kvinder er nummer et – noget vi kan være stolte af.

Samtidig har Danmark et særdeles veludviklet børnepasningssystem, der sikrer, at kvinderne kan udnytte uddannelsen til at komme ud på arbejdsmarkedet. Man skulle måske derfor tro, at samme udvikling ville finde sted på arbejdspladserne. Altså at kvinderne kom til at fylde mere på de øverste niveauer i private virksomheders og offentlige institutioners ledelser og bestyrelser.

Men nej. Sådan er det ikke. Statistikken taler for sig selv. I det offentlige er der kun ca. 14 procent kvinder på toppen. I dag er kun 2 ud af 19 departementschefer i statsadministrationen kvinder. Kun otte procent af kommunaldirektørerne er kvinder. Blandt universiteternes professorer er kun 12 procent kvinder.

Ifølge Ligestillingsministeriet er situationen helt generelt næsten værre. På det private arbejdsmarked er situationen ikke bedre. I gennemsnit er kun fem til seks procent af toplederne i Danmark kvinder. I min egen branche – IT-branchen – er kun seks pct.  af de adm. direktører kvinder.

Danmark er således nummer 69 ud af 134 lande mht. kvindelige ledere til trods for, at Danmark ligger som nummer et ift. uddannelsesniveau. Ja, i EU er kun det kun Malta og Cypern, der har færre kvindelige ledere! Det er ikke blot et demokratisk problem, at så få kvinder sidder med i samfundets top. Det er også spild af ressourcer.

Hvorfor bruge samfundets dyrebare ressourcer på at uddanne kvinderne, når de alligevel ikke kan bruges på samfundets allerøverste niveauer til at udvikle vores samfund og bidrage til vækst og konkurrencedygtighed!

I en tid, hvor Danmark langsomt, men sikkert glider ned ad den internationale velfærdsstige, må det give anledning til selvransagelse, at halvdelen af den danske befolkning tilsyneladende er stort set udelukket fra de øverste niveauer i vores samfund.

Problemet er selvsagt komplekst, og hænger sammen med vores samfundsstruktur, virksomhedskultur og meget andet. Men bundlinjen er, at vi som samfund ikke burde kunne leve med, at vi spilder en så stor del af vores talentmasse.

Og hvorfor er der ingen, der protesterer mere højlydt, politikere der banker i bordet over at kvinderne ikke gør en indsats, at mændene står i vejen, eller at rammerne for, at kvinderne kan bidrage til ledelserne, ikke er til stede. Hvor er den seriøse debat om milliarder af uddannelseskroner, der ikke afspejles i de danske institutioner og virksomheder.

Gode viljer gør det ikke alene. I Norge har det ført til, at der er indført kvoter for kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Andre lande overvejer samme model senest har Frankrig og Spaniens statsministre udvist interesse. I Danmark er der stor berøringsangst over for den tanke. Kvoter er et fremmedlegeme, som strider mod vores individualistiske grundholdning. Og jeg erkender, at kvoter langt fra er en ideel løsning.

Hvis vi i Danmark tror, at de danske kvinder ikke er dummere end i resten af Europa, og at de kan og skal have mulighed for at bidrage til Danmarks vækst og konkurrencedygtighed, må vi have gang i en reel og seriøs debat og dertilhørende handling både politisk og i erhvervslivet.

Dagens synspunkt er skrevet af Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for styregruppen af Kvindelige ledere i IT branchen og adm. direktør MB IT-Consulting A/S

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Eva B. Salicath

    Der er mange grunde, som du skriver, ikke mindst kvinderne selv. I Sverige er de meget mere aktive, jeg har en artikel, der siger sig selv: “Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, der ikke hjælper kvinder”. Det er en klar fordel for mændene at de pr. automatik kan holde halvdelen af mulige konkurrenter ude, og mænd er meget bedre til at holde sammen. Kvinder hjælper ikke andre kvinder, men bagtaler hinanden så snart de er ude af døren – en grov overgeneralisering, men med et desværrre sandt element. Så der er også et adfærdsmæssigt problem, som gør at ligestillingen står i stampe i Danmark. Derudover er vi et lille land styret af gruppefællesskaber, der er eksperter i at holde “udenforstående” væk. Jeg tror få lande har så stærk en kultur af gruppepres og ensrettethed.

  2. Søren Jensen

    I Danmark kan man ikke undvære en leder i et år som en barsel tager. Det er ikke underligt, det er bare naturligt og kvinder fatter stadig ikke at når de er værk er de intet værd for firmaet. Det er også en ulempe at tage dem tilbage efter barsel, når man kar kørt en anden ind i jobbet. Kvoter er fine tving en dum kvinde ind i jobbet !!!!

  3. Bo Rasmussen

    Jamen jeg magter ikke jer kvinder – jeg magter jer simpelthen ikke at I har magten!

    Kvinder magter ikke magt. I kan ikke styre den – for I styres af jeres krigeriske gener.

    I er kloge nok, I er søde nok – vi kan ikke undvære jer, men!

    Tag 2 mænd, sæt dem sammen, og alt er fred – sæt 100 mænd sammen og alt er stadig fred, ja de hygger sig sgu ligefrem ;-)

    Sæt 2 kvinder sammen, og balladen starter allerede her!

    Nå ikke! jamen så tag lige detailforretningen Magasin. Her er ca. 1300 ansat. Kvinder i lingeri afd, i parfume afd, i bog afd, i mad & svin, i alle dametøjs afd, i køkken, lampe, og legetøj – kort sagt – i alle afdelinger, er kvinderne overrep. De er salgsmedarbejdere, indkøbere, mellemledere, afd.ledere ja, sågar butiksdirektør, og i HR, sidder rigtig mange kvinder, men øverst i pyramiden sidder en mand som Cfo, som økodirektør, som ansættelseschef etc. etc. og hvorfor så det ? tja! godt ?mål

    Se jeg har aldrig oplevet en virksomhed, udover føromtalte, som ansætter, fyrer, ansætter igen, fyrer igen, ansætter igen igen, fyrer igen igen, af en eneste årsag : Rivalicering blandt kvinderne. De dolker hinanden i ryggen, sviner hinanden til – min påstand er at det er kvinderne der har skabt mobning.

    Ovenstående koster virklig på bundlinjen, og har en stor medvirkende årsag til at virksomheden ikke giver overskud.

    Sæt mange kvinder sammen – sæt dem helt i toppen!

    Dag 1. Kvinderne starter med at udskifte alle mænd. (kedelige julefrokoster)

    Dag 2. Kvinderne begynder at strides. (når hun kan nå toppen – kan jeg også)(krigergenet)

    Dag 3. dag 1 er lykkedes. Nu er der kun kvinder ansat, 2/3 dele i den fødedygtige alder, alle med “ret” til 12 mdr,s barsel – nu bløder bundlinjen rigtigt- det samme gør statskassen – og de fødende har alle forladt bygningen ;-)

    Dag 4. Virksomheden erklæres konkurs og det kan vi ikke leve af – så derfor piger………….er der mænd på toppen!

    Venligst
    Bo Rasmussen

  4. Thomas Jørgensen

    Umiddelbart kan det da godt synes som et problem at der er så få kvindelige leder – også i perspektiv af at dem der er generelt er særdeles kompetente til deres job.
    Jeg vil dog anfængte påstanden om spild og at ‘toppen’ udgøres af ledere.
    Efter min mening skabes og udgøres værdi ikke af ledelsesstillinger alene. Således kan en IT-arkitekt eller biotek forsker udgøre lige så stor værdi som den administrerende direktør, og dermed anses som ‘toppen’. Se blot på de største og mest succesfulde globale IT giganter – de to jeg kender indgående har ligeværdige karrierespor for ledelse og tekniskkompetence. Og virksomhedens ‘ledelse’ og fremtid tegnes af begge grupper.
    Dermed må man for at vurdere den reele indflydelse se på kvinders generelle indplacering på arbejdsmarkedet. Det vil givetvis give et mere reelt billede af danske kvinders position, idet ledelse er ikke alene der kan måles af statistikken efter titel, men man bør også se på den indflydelse der udøves af andre personalegrupper. Det er jo netop et karakteristika af dansk erhvervsliv at formel ledelse udgør en begrænset del af den udøvede indflydelser. Teams, kompentence og netværk har en stor andel – et faktum som er med til at give DK en konkurrence mæssig stærk position.
    Kvinder har en nøgleposition og med mænd ligeværdig position på det danske arbejdsmarked og lad os anerkende og synliggøre dette fremfor at refererer til statistikker der giver anledning til retoriske spørgsmål som, Er danske kvinder bare for dumme?

  5. Jens Gert Sørensen

    Jeg tror, at der er en meget stærk, underliggende trend med ambitiøse kvinder, som sætter en masse igang og den vej rundt får indflydelse.

    Et godt eksempel er vores lokale forening, Erhverv Århus, der dækker alle byens brancher og sikrer indflydelse på mange erhvervsforhold. De seneste 2 nye medlemmer i vores bestyrelser er kvinder, de ledende aktører i vores Innovationsafdeling er kvinder og formanden for vores nye International Community for udenlandske medarbejdere er en kvinde.

    Hvis trenden fortsætter er der flertal af kvinder på alle ledende poster om max 10-15 år..

    Denne case dækker sikkert også mange andre brancher og lokaliteter, så jeg er ikke spor bekymret på kvindernes vegne – mere på de skråsikre mænd, der ikke kender deres besøgstid..

  6. Lars Christensen

    Og dagens synspunkt her må ganske enkelt karakteriseres som værende elite-feministisk af VÆRSTE skuffe.

    Sig mig en gang. Har i slet ikke sat jer ind i tingene før i skriver sådan noget vrøvl?? Hvor mange kvinder interesserer sig for IT – tjah det burde blogejer vide men så dum er hun tilsyneladende at hun ikke engang kan tælle til 5 kvinder per 100 mænd. Er det så ikke rimeligt nok at 5 – 6 % af toplederne i IT branchen er kvinder??

    Hvor mange kvinder kender du som starter selvstændigt op og får banket foretagendet op til en god vækstskabende forretning der bliver interessant nok for børsen? Kun 8 % af talentmassen her udgøres af kvinder.

    Er det så ikke rimeligt nok at toplederne i de børsnoterede selskaber stadigvæk udgøres af mænd??

    Prøv at tænke dig om inden du spreder feministisk propaganda ud i landskabet. Du ender med at gøre dig selv til grin

  7. pernille søndergård søndergård

    Ja, er det umiddelbare svar. Kvinder er bare for dumme! Vi skal ikke finde os i det strukturelle magtovergreb, der forhindrer os i at have ligestilling.
    Vi skal ikke finde os i fx Rip, Rap og Rup effekten, der slår til, når mænd klapper mænd på skulderen og trækker hinanden ind i job og tillidsposter uden skelen til, at andre kan have flere reelle kompetencer.
    Vi skal ikke finde os i en tåbelig argumentation om, at kvinder jo føder børn og derfor ikke kan være med i de ledende stilinger. Vås, det er blot et spørgsmål om at tilrettelægge arbejdet efter det vilkår. Der er i runde tal 9 måneder til at planlægge og selvfølgelig kan det lade sig gøre – især når flere mænd tager sig sammen til at tage mere barsel.
    Der er så mange ting at tage fat på. Vi kunne indføre kvoter i fx 4 år og siden evaluere og se om det dog ikke vil gå os ligesom Norge, hvor kvaliteten af arbejdet steg gevaldigt og bundlinjerne voksede, fordi dovne mænd tog sig sammen for ikke at blive udkonkureret, men i særdelsehed fordi dygtige kvinder fik retten til at bruge deres kompetencer.
    Aflsutningsvis er jeg nødt til at grine højt over den mest tåbelige kommentar jeg nogensinde har set i denne debat:”Kvinder kan ikke styre magt, mænd skaber fred”. Jamen, jamen Bo, er det eksempelvis Afganistan du har for øje eller hvad er lige din referenceramme?
    Nå, det er måske netop den tone, der gør, at nogle mænd er bange for kloge kvinder, men netop latterliggørelse er en maskulin facon til at holde kvinderne fra magten og den går ikke. Og når vi møder den, skal vi tage til genmæle for for ikek at fremstå som “bare for dumme”

  8. Hans J. Pedersen

    Stop nu den latterlige debat!
    Skal vi ikke bare være enige om at det er den bedste som skal have jobbet?
    Hver gang dette spørgsmål dukker op er der rabiate kvinder som turer frem med kvoter,lovgivning og andet pjat som er sagen uvedkommende.
    Se på udviklingen,det er et faktum at flere og flere kvinder får et topjob!
    Det går langsomt ,men det kommer,men hvis kvinderne fremturer og maser på med uholdbare argumenter stopper de selv den positive udvikling .
    Mon ikke der er en naturlig forklaring på at tempoet på omforandringen er som det er-der er ganske enkelt for få kvinder endnu ,som kan klare de job som de tror de i ly af kønnenes ligestilling skal have.
    Lad nu tingene få en naturlig udvikling-det er vi alle bedst tjent med!

  9. Jens Christensen

    Tjah, nu sættes der lighedtegn mellem høj uddannelse og lederegenskaber i indlægget ? En høj uddannelse betyder jo som regel specialisering ud af en eller anden tangent – næppe noget, der karakteriserer mange ret ledere. Og de personlige kompetencer betyder jo også en hel del – uddannelse i sig selv er ikke en nøgle til disse jobs. Der er for mange “hjemmelavede” sammenhænge i indlægget, lidt ligesom uddannelse = intelligens = kreativitet. Den holder overvhovedet heller ikke, da denne sammenhæng kun gælder op til et vist punkt – så er der ikke længere nogen sammenhæng. Virkeligheden er som regel mere kompleks end man umiddelbart forventer. En af verdens førende ledelseseksperter (H. Mintzberg) mener iøvrigt at ledelse slet ikke kan læres i et “klasseværelse” – derimod sker der “fejluddannelse” af mange ledere når det gælder uddannelsesinstitutioner. Igen: Virkeligheden er mere kompleks end de simple “linære” tankegange, der faldbydes.

  10. Bodil Damkjær Karriererådgiver, JobMaker A/S

    +++++++++

    - Og så er der de mænd, som det forventes af, at de skal gå efter lederposter. De ønsker det ikke, men det hjælper ikke – forventningspresset er stort og for nogle tungt at bære.

    - Og så er der de kvinder, som gerne vil ledelse, men som forbigås igen og igen.

    - Kvinderne kender og forstår ikke karrierespillet. De mangler rollemodeller. De har så meget behov for en mentor eller karriererådgiver, som kan udvikle og få sat deres ledelsestalent i spil.

    +++++++++

  11. Lene Vestervang Olsen

    Jeg mener, vi skal have kvoter i Danmark, som man har i Norge. Kvoter vil være med til at skabe opmærksomhed om kompetencerne, der er til stede hos både mænd og kvinder. På den måde vil vi minimere Rip-Rap-Rup effekten.
    Hvis vi formår at få flere kompetencer i spil i Danmark, vil det være med til at give den nødvendige vækst, vi har brug for i disse tider.
    Kvinder i toppen behøver ikke at fravælge familie med børn, tværtimod giver lederstillinger fleksibilitet, så det er muligt at have lange og gode ægteskaber med børn, hvilket ses i min bog om kvinder i topledelse, hvor jeg har interviewet 18 kvindelige topledere, hvoraf kun én er skilt én gang, og kun én har bevidst fravalgt børn. Én af lederne valgte at få en lederstilling, så det blev muligt at få barn nummer to.
    Disse kvinder håber jeg, kan være med til at være rollemodeller for unge kvinder, som ønsker at blive ledere.

    Min argumentation for kvoter skal ses generelt, da det er lige så vigtigt at have fokus på, at drengene ikke tager lange uddannelser. Der er behov for at se på, hvor i uddannelsessystemet, det går galt for drengene – er det allerede i folkeskolen?

    Hvis denne udvikling fortsætter, får kvinderne måske om nogle år det modsatte problem – så er det mændene, der har brug for kvoter.

    Allerede i dag har mænd positiv særbehandling på visse uddannelser, det tales der ikke så meget om.

    Derfor bør kvoter indføres på alle niveauer, da det giver opmærksomhed og dermed vækst i vores samfund.

  12. Hans J. Pedersen

    LENE,stop nu det KVOTEVÅS!
    Det er den bedste som skal have jobbet,så enkelt er det!
    Har selv haft en kvindelig direktør,og hvorfor tror du at hun fik jobbet?
    Ganske enkelt fordi hun var den bedste med de bedste kompetencer i den givne situation,og iøvrigt gjorde hun det FREMRAGENDE!
    Dem som argumenterer for kvoter er i de fleste tilfælde kvinder, som i en udnævnelsessag er blevet forbigået!
    Årsagen til at de IKKE fik jobbet kunne jo være at de IKKE var dygtige nok-har du tænkt over det?
    Al den ævl og tomme argumenter om mænd der klapper hinanden på ryggen i disse situationer er ganske simpelt for USERIØST!

  13. Jens Christiansen

    Nu er det jo sådan at en Bestyrelse i et aktieselskab er sat i verden for at varetage aktionærernes interesser, og intet andet. Derfor virker det umiddelbart mærkværdigt at Aktieselskabslovgivningen herhjemme skal forplumres med nye love om kvindekvoter i disse Bestyrelser. Der er jo i forvejen meget diskussion om hvorvidt bestyrelsen (ledelsen) egentlige varetager ejernes interesser eller om de har en tendens til at varetage egen interesser (et såkaldt incitament-problem). Dette bliver dog næppe afhjulpet at politisk determinerede kvindekvoter i diverse bestyrelser, det bliver snarere forværret, da kvindekvoter har en helt anden dagsorden end varetagelse af ejerinteresser (ellers skulle det i så fald være et nyt søgt argument). Og argumenter om køns-repræsentativitet kan nok heller ikke benyttes i denne sammenhæng, da mandekønnet jo sidder på 90% af kapitalen i DK (alle pensionsordninger – og dermed indirekte ejerskab -iberegnet). Men det vil naturligvis regulere sig selv i sidste ende – hvis den påståede “talentreserve” viser sig at være inkompentent og ikke-hårdt arbejdende, så er kapital jo så flydende (især hen over landegrænser) er den automatisk vil søge efter bedre afkast andetsteds. Dette sker jo nærmest pr. tastetryk idag. “Talentreserven” viste sig jo ikke at være tilstede i Norge, da man blev nødt til at importere kvinder (bl.a. fra Danmark) for at kunne opfylde deres bestyrelseskvoter. Iøvrigt er det paradoksalt at de elite-feminister, der agiterer for kvinde-kvoter, ikke selv virker som de skarpeste knive i skuffen mht. virksomheders organisering og drift (de aner dybest set ikke hvad de taler om her) – og så er vi ude i et (køns-) politisk ærinde, hvor målet helliger midlet (og tilsidesætter andre mål, herunder ejernes interesser – uden hvilke virksomheden slet ikke ville eksistere). I Norge kan man jo sagtens eksperimentere lidt med forskellige betyrelsessammensætninger – oliepengene kommer alligevel tilflydende uanset hvad. Men det virker ikke som om Nordmændende for alvor tænker på hvad de skal leve af om 50 år, når denne indtjeningskilde slipper op (en stor del af deres industri er bundet på oliesektoren, så denne vil også forsvinde). Så har de naturligvis gemt lidt til side i deres stalige oliefond, men det rækker kun til at holde det samlede statsbudget kørende i 3 år. Så mange ting virker slet ikke så velgennemtænkt i det høje Nord, heller ikke deres politiske kvindekvoter.

  14. Jens Christiansen

    “Derfor bør kvoter indføres på alle niveauer, da det giver opmærksomhed og dermed vækst i vores samfund”

    Det er da vist den mest uddokumenterede påstand, jeg har stødt på længe. Der mangler ligesom en række “mellemregninger” for at komme fra A til B, men de findes måske ikke ?

    Folk vælger vel uddannelse, beskæftigelse mv. fordi de primært er drevet af deres egne interesser – hvilket jo er fornuftigt nok, da dette er det mest holdbare for at sikre motivationen i længden – og ikke fordi at der er nogen, der har fået nogle ideér om nogle køns-kvoter på deres vegne.

  15. Bo Rasmussen

    Tag nu søde Stine Bosse!

    Jeg savner at se en kvinde i toppen af et selskab, a, la Vestas, eller en anden stor spiller, som udelukkende eller næsten da, begår sig i udlandet.

    Enhver kan jo få et forsikringsselskab til at yngle på bundlinjen, når kunderne kommer ind af døren selv, nærmest fordi der er kartel lignende priser i hele branchen.

    så har jeg med mit indlæg her, ikke bestridt Stine Bosse,s evner som en stor leder, for det kan jeg af naturlige årsager ikke, så tæt er jeg ikke på S.B. men jeg efterlyser mere at de “topproffer” af kvindelige ledere, bliver afprøvet på den svære bane, og ikke altid på den nemme.

    Jeg er af den overbevisning at bedste/dygtigste person skal lede, og jeg ser ingen grund til bare at blive ved snakken.

    Lad testen starte ;-)

    Venligst
    Bo Rasmussen

  16. Bo Rasmussen

    Og søde piger!

    husk på!

    at :

    Man ikke kan “kvote” sig til dygtig kvindelig ledelse.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites