Der er tilstrækkeligt med risikovillig kapital, men der mangler gode ideer at investere i. Sådan lyder det fra mange investorer. Vi har rigeligt med gode ideer, men det er helt umuligt at skaffe risikovillig kapital til at bære dem frem, siger iværksætterne derimod.

Budskaberne kunne ikke være mere forskellige, så hvem har egentlig ret?

Svaret er: Det har begge parter. Når forvirringen alligevel hersker, hænger det bl.a. sammen med, at investorerne og iværksætterne taler ud fra to forskellige verdener.
For investorer, som forvalter betydelige formuer, for eksempel institutionelle investorer som pensionskasser, er det vigtigt, at investeringstilbuddene foreligger i passende store beløb og er organiserede i betryggende rammer og gerne med en vis risikospredning. For flere af de største investorer er investeringsbeløb under 100 millioner kroner pr. definition uinteressante.

Men hvis afkastforventningerne i et investeringstilbud ellers står mål med den risiko, investorerne løber, er der rigeligt med købere til produktet.
Ja, man kan under­tiden undres over, hvor stor risiko investorer er villige til at løbe, selv om afkastforventningerne er ret luftige. Nogle af de seneste års ejendomsinvesteringer er gode om end skræmmende eksempler på netop det.

Heroverfor står der mange iværksættere med rigtig gode ideer, men også ofte ufærdige forretningsplaner.
Her skal investorerne ikke i første omgang komme med mange penge, men derimod bruge en del tid og kræfter på at forholde sig til forretningen og udfærdige dokumenter i forbindelse med kapitalindskud. Og det er slet ikke det, de store investorer efterspørger.

En fantastisk lovende iværksætter, eksempelvis fra et af de danske innovationsmiljøer eller universiteter, der har udviklet en god idé og har behov for en lille håndfuld millioner til at udvikle konceptet til næste fase, passer simpelthen ikke ind i de store investorers forretningsmodel.

For at bygge bro mellem de dygtige iværksættere med nye ideer og de store professionelle investorer er der behov for en veludbygget infrastruktur, et økosystem af bl.a. universiteter med god erhvervskontakt og mindre, specialiserede investorer – for eksempel venturefonde – med særlig indsigt i at omsætte idé til faktura i nye virksomheder.

Disse virksomheder kan via venturefonde samles i større porteføljer, som de store investorer på forhånd får tilbudt en del af. Store internationale investorer/venturefonde med interesse i særlige enkeltvirksomheder kan eventuelt blive inviteret om bord, når virksomhederne skal ekspandere globalt.

I Silicon Valley er amerikanere lykkedes med at skabe et økosystem af virksomheder, venturefonde, banker, revisorer, advokater og mange flere, der samarbejder tæt om at forvandle nye ideer til levedygtige virksomheder. Resultaterne taler for sig selv.

Nu hverken kan eller skal vi kopiere den amerikanske model, men der er næppe tvivl om, at de lande, som vinder kampen om fremtidens vækst, netop er dem, som formår at etablere stærke lokale infrastrukturer omkring deres iværksættere, så investorerne i sidste ende kan få tilbudt det produkt, som de efterspørger: Investeringsprodukter, som fordrer store beløb, hvor afkastforventningerne står mål med den risiko, der løbes.

Af Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites