Det er fristende for virksomhederne at skære i stabsfunktionerne, når der skal spares som følge af den finansielle krise, men er det nu klogt? Bliver der skåret for hårdt i f.eks. IT- og HR-funktionerne, vil medarbejderne bruge for meget tid på at løse opgaver, som de egentlig ikke har forudsætninger for til skade for bundlinjen.
I krisetider er det på kort sigt fristende at skære i virksomhedens stabsfunktioner som f.eks. økonomi, HR og IT. De genererer i reglen ingen indtægter, og det kan synes oplagt at leve med et minimum af support. Men når beskæringen bliver for hård, kan det have uoverskuelige konsekvenser for virksomhedens vækstmuligheder og langsigtede resultater.
Under en samtale med Jørgen Lindegaard, adm. direktør i ISS, for nylig, sagde Jørgen: »Jeg har desværre ofte oplevet, at der skæres mere i stabene end i resten af organisationen, under overskriften: »Vi har råd til support til en værdi af 50 mio. kr. – hvad kan vi få for det?«
Problemet med denne tankegang er, at organisationens samlede kraft og dynamik svækkes. Hvis stabsfunktionerne bliver for slanke, har medarbejderne udelukkende tid til driftsopgaver og dermed elimineres den tværgående overførsel af viden, som er så vigtig for virksomheden som helhed.
Ej heller vil der være mulighed for at sikre, at de medarbejdere der skal yde support, opretholder den nødvendige forretningsforståelse, der skal til for at understøtte medarbejdere med direkte kundekontakt.
Desuden svækkes den fleksibilitet der er nødvendig for, at en virksomhed kan håndtere pludselige uhensigtsmæssige hændelser. En penibel medarbejdersag, en negativ kundeklage, der pludselig bliver vendt og drejet i medierne eller et pludseligt brud på overholdelse af miljømæssige reguleringer, kan medføre, at virksomheden får et alvorligt knæk i det gode image, det har taget år at bygge op.
I krisetider er der i særlig høj grad behov for, at salgs- og produktionsmedarbejdere fokuserer målrettet på at skabe bedre bundlinje for virksomheden. Hvis stabsfunktionerne ikke har kapacitet til at hjælpe med de nødvendige administrative opgaver (udfærdigelse af kontrakter, økonomirapporter, rekruttering af medarbejdere osv.), vil disse nødvendige opgaver tage tid fra salg og produktion.
Kortsigtet minimering af vedligehold er mulig, men på langt sigt er det for risikabelt for virksomhedens udvikling. Hvis HR ikke sørger for planlægning af fremtidig ledelseskapacitet, sander organisationen til, og de bedste folk vil forlade virksomheden. Og hvis IT-systemerne ikke vedligeholdes, vil medarbejderne bruge alt for mange ressourcer på værktøjer, som skal hjælpe dem med at løse deres opgaver hurtigt og effektivt.
Grundlæggende er det en ledelsesmæssig opgave at sikre, at der er en fornuftig balance mellem antallet af medarbejdere i forretningen og administrationen. Og mange direktioner vælger i disse dage at centralisere stabsfunktionerne for at sikre bedre overblik og besparelser.
Det er forståeligt. Problemet er bare, at virksomhedens datterselskaber eller filialer oplever, at fundamentet for at kunne vokse smuldrer, fordi de pludselig selv skal varetage en lang række opgaver som de ikke nødvendigvis har de rette kompetencer til at løse.
Når alt dette er sagt, har stabsfunktionerne også selv et ansvar for at bevise deres værd. De skal i deres daglige samarbejde med resten af organisationen synliggøre, hvordan de bidrager positivt til virksomhedens resultater.
Så kunsten er at finde den rigtige balance. Den dygtige direktion vil tænke over og sætte værdi på stabsfunktionernes bidrag til virksomhedens samlede resultater, når budgetter og opgaver fastlægges for de kommende år.
Af Janie Nørgaard, Partner i ActVal
Skriv en kommentar