Pengeinstitutankenævnet er ved at ændre holdning til bankernes rådgivningsansvar. Det lover godt for kunderne.
Gennem de seneste måneders finansielle krise har der været særlig fokus på de betydelige tab, som bankkunder har lidt ved at investere i bankernes egne aktier eller i udbudte investeringsprodukter. I den forbindelse har der været rejst kritik af, at kunderne altid er gået forgæves i Pengeinstitutankenævnet, som næsten konsekvent har afvist at give kunderne erstatning.
Kritikken er bl.a. gået på, at ankenævnet ikke har villet anvende de såkaldte god skik regler – herunder reglerne om bankernes rådgivning, markedsføring mv – til fordel for kunderne men alene har ladet overholdelsen af disse regler være et anliggende mellem bankerne og myndighederne (dvs. Finanstilsynet).
Disse tilsynsregler indeholder således ikke specifikke aftaleretslige eller erstatningsretlige bestemmelser om konsekvenser for bankerne ved tilsidesættelse af reglerne, som kunderne har kunnet påberåbe sig i de konkrete klagesager.
Derfor har kunderne hidtil ikke fået medhold i ankenævnet men er blevet henvist til at indbringe sagerne for domstolene. Det mest omtalte eksempel har været sagerne om Roskilde Banks salg af egne aktier, men muligvis er der nye tider på vej i det efterhånden hårdt sagsbelastet ankenævn.
De nyligt omtalte sager om visse bankers udbud af de såkaldte Scandinotes obligationer og Jyske Banks udbud af de såkaldte Jyske Invest hedge-obligationer viser, at Pengeinstitutankenævnet i et vist omfang er parat til at give kunderne erstatning i forbindelse med utilstrækkelig rådgivning.
Selv om ankenævnet ikke direkte nævner de pågældende god skik regler, må de nye afgørelser – senest forrige uges sager om Jyske Invest hedge-obligationer, tolkes som, at en overtrædelse af god skik reglerne alligevel kan have en betydning for ansvarsvurderingen.
Dette gælder særligt, hvor der er tale om meget komplicerede og for kunderne uigennemskuelige investeringsprodukter. I disse tilfælde har ankenævnet således lagt vægt på den helt særlige risiko, som sådanne komplekse obligationer indebærer i forhold til almindelige aktier og almindelige stats- eller realkreditobligationer. Hvis bankerne ikke i disse tilfælde supplerer det almindelige informationsmateriale mv. med individuel rådgivning, opfylder bankerne ikke deres rådgivningsforpligtelse, og så giver ankenævnet erstatning til kunderne.
Umiddelbart synes ankenævnet dog ikke i alle tilfælde at følge en sådan konsekvent linje. I netop tilfældet med Jyske Invest hedge-obligationer fik kunderne således ikke medhold til at begynde med. Efterfølgende traf Finanstilsynet en generel afgørelse om, at informationsmaterialet om hedge-obligationerne ikke levede op til god skik reglerne. Og siden hen har kunderne så i de konkrete sager fået medhold i ankenævnet bl.a. med direkte henvisning til Finanstilsynets afgørelse.
Hvis denne pludselige ændring i ankenævnets opfattelse alene er begrundet i den mellemkommende tilsynsafgørelse, er dette alt andet lige udtryk for en vilkårlighed, som de klagere, der ikke har fået medhold, formentlig vil undre sig over. Og tilsvarende må bankerne sidde tilbage med den samme vilkårlighedsfølelse.
Hvis holdningsændringen omvendt er udtryk for, at klagerne i de første sager ikke kunne løfte bevisbyrden, men at klagerne i de nye afgørelser har haft nemmere herved, er det enten udtryk for ankenævnets utilstrækkelighed mht. den ganske begrænsede mulighed for bevisførelse ved ankenævnet eller udtryk for, at bevisbyrden i sådanne sager altid bør flyttes over på bankerne.
Under alle omstændigheder varsler de seneste afgørelser tilsyneladende nye tider i Pengeinstitutankenævnet, idet ankenævnet nu i et vist (begrænset) omfang synes at have åbnet for at lade god skik reglerne komme til deres ret – også i forhold til bankkunderne.
Af Michael Camphausen, ph.d.-stipendiat ved Det Juridiske Fakultet og advokat i Nordia Advokatfirma
Skriv en kommentar