Ifølge en ny dansk undersøgelse mener flere end hver tredje dansker, at det er en god idé, hvis alkoholvaner indgår i medarbejder/udviklingssamtaler.
Det er medmenneskeligt utroligt positivt og samfundsgavnligt, at danskerne viser en ny villighed til at tale mere åbent om et ømtåleligt emne som misbrug og afhængighed af for eksempel alkohol og således tage medansvar for at løse problemer.
Der er nemlig lige præcis brug for, at der bliver talt mere åbent om misbrug. Når vi taler afhængighed af alkohol, er det vigtigt at gribe ind hurtigst muligt – det er et alvorligt misforstået hensyn at holde hånden over en ven eller kollega med denne slags problemer. På arbejdspladser med en misbrugspolitik taler erfaringerne deres tydelige sprog: Når der har været en artikel om misbrugspolitikken i medarbejderbladet eller på intranettet, så kommer der flere »tilfælde« den næste måneds tid, hvorefter det fader ud. Og når nøglepersoner, der generelt har ansvaret for at tage problemet op med ledelsen, bevæger sig rundt i organisationen, sker der også noget. Så det hjælper ganske enkelt at tale om det, der historisk har været et tabubelagt emne.
Og noget må der gøres for at hjælpe danskerne til at få et mere naturligt forhold til alkohol. 180.000 danskere er i dag afhængige af alkohol. Ca. 500.000 danskere overskrider den anbefalede grænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Flere og flere – især yngre – danskere ender i dag i et blandingsmisbrug af alkohol og stoffer.
Samfundsøkonomisk koster alkoholproblemer ca. 10 mia. kr. årligt. Udgifter, der er forbundet med hospitalsindlæggelser, sociale ydelser, kriminalitet og færdselsulykker. Hertil kommer produktionstab på arbejdspladsen.
En af Danmarks største arbejdspladser har ved flere lejligheder slået fast, at det altid har været en rigtig god forretning at have en alkoholpolitik med tilbud om betalt behandling – både af menneskelige årsager og på grund af den økonomiske gevinst for virksomheden. De siger i korte træk:
Hvis virksomheden ikke sikrer åbenhed om emnet og tager fat om problemet hos den enkelte, vil en del kolleger være involveret i form af at dække over problemet, udføre arbejdet og samle op. Hermed daler effektiviteten, og stressen stiger.
Hvis virksomheden farer til at afskedige en medarbejder, der afsløres i at have problemer, skal der bruges tid og penge på at ansætte ny medarbejder, vigtig viden går tabt, og der er ingen garanti for at den nye medarbejder passer ind.
Ved at tilbyde hjælp får virksomheden en taknemmelig medarbejder med et stabilt fremmøde, blandt andet ingen mandag og fredagssyge. Der bliver en god kultur og stemning på arbejdspladsen, og det betyder et godt arbejdsmiljø med en bedre produktivitet.
Ved at inddrage familie/netværk, fagforening og kolleger for at hjælpe den enkelte medarbejder bedst muligt, nedbryder virksomheden et tabu, øger åbenheden og styrker sammenholdet på arbejdspladsen, og det øger effektiviteten betydeligt.
Dybest set tror jeg ikke på, at alt for mange forbud og regler er den primære vej til et sundt og lykkeligt liv og samfund. Men når et problem er så bredt funderet, må vi stå sammen – stat, virksomheder, privatpersoner – og sikre, at færre danskere bliver fanget i et afhængighedshelvede.
Rygeloven er et glimrende eksempel på, at restriktioner i et vist omfang har positive virkninger. Det kan derfor undre, at det i dag er lovpligtigt for virksomheder at have en rygepolitik, mens der ikke er krav om en alkoholpolitik. Nu har danskerne i hvert fald meldt ud, at de i stort omfang er klar til at gøre det legitimt at tale om alkoholvaner. Det er et stort skridt på vejen.
Af Anne-Margrethe Overgaard, Behandlingschef, Majorgården A/S
4. august 2009 kl. 11:43
Citat:Ifølge en ny dansk undersøgelse mener flere end hver tredje dansker, at det er en god idé, hvis alkoholvaner indgår i medarbejder/udviklingssamtaler
Skulle være: I en ny dansk undersøgelse angiver flere end hver tredje af de adspurgte, at det er en god idé, hvis alkoholvaner indgår i medarbejder/udviklingssamtaler