Inden for kort tid har en række ledende virksomheder meldt ud om deres CSR-politik. Det er en måde at føre forretning på, som er kommet for at blive til trods for krisen.
Et af de gode spørgsmål, som er oppe i tiden, er spørgsmålet om, i hvilket omfang virksomhedernes CSR aktiviteter eller samfundsansvar vil blive påvirket af den igangværende krise. Argumentet, som ofte bringes til torvs, er, at virksomhederne kun har råd til aktiviteter, som rækker ud over kerneområderne, i gyldne tider. Med andre ord, en form for konjunkturbestemt filantropi, som ikke holder i krisetider. Lige om hjørnet ligger også, at CSR er en popsmart form for branding. Et kvalificeret gæt herfra vil være, at det vil vise sig, at synspunktet ikke holder til en nærmere prøvelse. CSR er en måde at føre forretning på, som er kommet for at blive. Naturligvis vil der være virksomheder, som vil undskylde deres manglende aktiviteter med dårlig økonomi, f.eks. i forhold til, sammen med underleverandører, at finde løsninger på børnearbejde eller miljøproblemer. Der vil naturligvis også være virksomheder, som vil falde for fristelsen og benytte sig af lånte fjer, men bortset fra det: CSR er blevet så integreret en del af mange virksomheders forretningsområde, at der ikke er nogen grund til at forvente de store ændringer.
I Danmark har vi inden for et kort tidsrum oplevet, at så ledende virksomheder som Danske Bank, Mærsk og Kroman Reumert relativt klart har meldt ud om deres CSR politik. Faktisk har der på det seneste været rekordstor tilslutning til det mest kendte CSR koncept, FN’s Global Compact. Det overordnede budskab er, at CSR nu er et område, som indgår i »business-casen«, altså et signal om at det ikke er på det område, man skal forvente en neddrosling. I den forbindelse er det jo så også prisværdigt, at Peter Straarup, som har stået fadder til overskriften, selv tager konsekvensen og må ud og lede efter en bil med en mere miljøvenlig profil.
Med til billedet hører også, at regeringen tidligere på året fremlagde en CSR handlingsplan, som bl.a. indebærer, at de 1.100 største virksomheder, alle de børsnoterede virksomheder, de statslige aktieselskaber, institutionelle investorer og investeringsforeninger skal redegøre for virksomhedernes CSR aktiviteter i ledelsesberetningen. Såfremt man ikke har en CSR politik, skal der også redegøres for årsagen. Med handlingsplanen har regeringen lagt et Columbusæg. På den ene side har man ikke lovgivet om, at virksomhederne skal have en CSR handlingsplan, man skal bare redegøre for, hvis man har en, og især hvorfor man ikke har en. Så kan alle og enhver, som læser ledelsesberetninger, få syn for sagen.
Men man har samtidig også sendt et anerkendende signal til de virksomheder, som har været pionerer på området, og som også har klaget over, at man ikke rigtigt fik belønning for sine aktiviteter. Alene det at udarbejde et bæredygtighedsregnskab kan være dyrt. Der vil selvfølgeligt være dem, som mener, at man ikke er gået langt nok, men der er nu alligevel tale om et skulderklap til pionererne.
Et godt gæt vil være, at handlingsplanen vil sætte endnu mere fokus på CSR spørgsmålet. Det er en stor gruppe virksomheder, som nu vil skulle forholde sig til spørgsmålet. Hertil kommer naturligvis, at der nu også kommer en enkel regnskabsstandard på området, og ikke mindst at det nu bliver sværere at markedsføre sig som social ansvarlig uden at kunne dokumentere det.
Af Jens Berthelsen, Partner Global Advice Network.
16. december 2008 kl. 09:18
[...] Nedenfor finder du en række artikler, der diskutterer CSR i krisetider: “CSR-politikken slog Cadillac’en ihjel”, http://www.Business.dk, Jens Berthelsen, se artiklen - klik her. [...]